Sådan opsiger du dit internet
Der kan være flere forskellige årsager til, at du ønsker at opsige dit internet. Uanset hvad grunden måtte være, er der dog altid nogle bestemte ting, du skal være særligt opmærksom på. Herunder har vi lavet en step-by-step-guide, du kan følge, hvis du vil opsige dit internetabonnement.
- Læs din kontrakt igennem for at se, hvordan landet ligger i forhold til bindingsperiode og opsigelse.
- Når du har fundet ud af, hvordan din internetudbyder kræver, at du opsiger, tager du kontakt på den måde – hos nogle udbydere er det ved telefonisk kontakt til kundeservice, mens det ved andre helst skal foregå skriftligt. Her skal du huske at gøre det klart og tydeligt, hvad det er, din henvendelse drejer sig om. Sørg for at skrive navn, adresse, dato for opsigelse og kundenummer i din mail. Har din udbyder en fysisk butik, kan du også få personalet her til at hjælpe dig.
- Sørg altid for at få skriftlig dokumentation på din opsigelse.
- Returner udstyr til internetudbyderen, fx router. Herefter har du ikke adgang til internet.
Sådan finder du nemt en ny, og billigere, udbyder
Lige gyldigt om du skal flytte eller bare gerne vil have en anden internetudbyder, så gælder det for alle, at det kan være lidt en udfordring at få det fulde overblik over, hvilke muligheder der findes, der hvor bor.
Derfor har vi udviklet en test, som du finder herunder, hvor du blot skal indtaste din adresse. Herefter tester vi denne adresse hos en lang række internetudbydere på markedet og giver dig et overblik over, hvem der tilbyder internet på din adresse og hvad det koster. Måske du kan få både hurtigere og billigere internet end du tidligere har haft?
Udbyder | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Anbefalet i februar![]() |
99369 kr.6 mdr: 594 kr. | 1000 Mbit/sHastighed | Se internet fra WaooWaoo via FIBER | ||||||
99,-/md i 6 mdr, herefter 369,-/md2 produkter | SE HER | |||||||||
![]() |
349 kr.Pris / md. | 200 Mbit/sHastighed | Se internet fra YouSeeYouSee via FIBER | ||||||
6 produkter | SE HER | |||||||||
![]() |
195389 kr.6 mdr: 1170 kr. | 1000 Mbit/sHastighed | Se internet fra TelenorTelenor via FIBER | ||||||
195,-/md i 6 mdr, herefter 389,-/md2 produkter | SE HER | |||||||||
![]() |
199349 kr.6 mdr: 1644 kr. | 100 Mbit/sHastighed | Se internet fra HiperHiper via FIBER | ||||||
199,-/md i 3 mdr, herefter 349,-/md3 produkter | SE HER | |||||||||
![]() |
169269 kr.6 mdr: 1314 kr. | 200 Mbit/sHastighed | Se internet fra OisterOister via 4G/5G | ||||||
169,-/md i 3 mdr, herefter 269,-/md2 produkter | SE HER | |||||||||
![]() |
199299 kr.6 mdr: 1194 kr. | 300 Mbit/sHastighed | Se internet fra TeliaTelia via COAX | ||||||
199,-/md i 6 mdr, herefter 299,-/md4 produkter | SE HER | |||||||||
![]() |
99279 kr.6 mdr: 1314 kr. | 200 Mbit/sHastighed | Se internet fra EesyEesy via 4G/5G | ||||||
99,-/md i 2 mdr, herefter 279,-/md1 produkt | SE HER | |||||||||
Liste senest opdateret den 19.02.2025
Bindingsperiode og regler: hvad skal man være opmærksom på?
Når du indgår en aftale om internet med en udbyder, er det vigtigt, at du læser kontrakten grundigt igennem, før du sætter din signatur på den stiplede linje. De fleste internetudbydere har nemlig en bindingsperiode, hvori du ikke kan slippe for betaling. Bindingsperioden kan være til din fordel, da du ved, hvilken pris du skal forholde dig til. Omvendt kan perioden være en ulempe, hvis det viser sig, at du ikke er tilfreds med den service, du betaler for.
Bindingsperioden er hos de fleste selskaber på seks måneder. Det betyder, at du ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan opsige dit abonnement efter fem måneder med én måneds varsel.
Når internetudbyderne kan få dig til at binde dig i minimum et halvt år, betyder det også, at de som regel kan tilbyde dig en fornuftig pris på internetproduktet – måske endda med ekstra fordele som en lavere betaling i den første del af bindingsperioden eller gratis tilsending af udstyr som router eller forstærker.
Det er således altid vores anbefaling, at du læser kontrakten godt igennem og lægger dine samlede udgifter for internet i løbet af seks måneder sammen, inden du indgår en aftale. Du kan nemlig som udgangspunkt kun komme ud af bindingsperioden, hvis internetselskabet har overtrådt kontraktens betingelser med væsentlig misligholdelse. Men i langt de fleste tilfælde er bindingsperioden at foretrække, da det giver en lavere samlet betaling end abonnementer uden en minimumsperiode.
Returnering af udstyr: Hvordan gør jeg det?
Når du opsiger dit internetabonnement hos din udbyder, er en del af processen at aflevere dit udstyr tilbage. Gør du ikke det, hæfter du økonomisk for at erstatte det. Udstyr dækker typisk over en router, men kan for eksempel også være en wi-fi-forstærker, så internettet har kunnet nå længere ud i boligen.
Hos de fleste internetudbydere er det muligt at sende udstyret pr. pakkepost. Sørg for, at det ofte følsomme hardware er forsvarligt pakket ind, så det kan tåle de bump og stød, der er på en pakkecentral. Sørg også for at få en kvittering, når du indleverer pakken, og tjek op på, om udbyderen har modtaget pakken. På den måde kan du nemlig dokumentere, at du har overholdt din del af forsendelsen.
Har udbyderen en fysisk butik, kan du også indlevere udstyret her. Her skal du også sørge for at få en kvittering, evt. over mail, så du ikke længere hæfter for bortkommet eller beskadiget udstyr.
Vær opmærksom på, hvornår du skal aflevere udstyret. Når først det er indleveret, har du nemlig ikke længere adgang til internet fra denne udbyder. Afleverer du det således i begyndelsen af en måneds opsigelsesvarsel, kan der gå mange dage, før du igen kan komme online.
I videoen herunder forklarer YouSee, hvordan du returnerer udstyr til dem – det er typisk det samme for andre udbydere:
Flytter du? Måske du også kan flytte dit internet
Er årsagen til, at du overvejer eller allerede har besluttet at opsige dit internetabonnement, at du skal flytte? Er du egentlig fint tilfreds med den service, du har modtaget indtil nu, er det værd at undersøge mulighederne for at flytte dit internet med til din nye adresse.
Skal du flytte og vil gerne have dit internet fra din nuværende udbyder med dig, er det altid vigtigt, at du tager kontakt til udbyderen. For det første kan du få svar på, om de kan levere til din nye adresse, og for det andet skal det sættes i værk, at forbindelsen bliver oprettet til tiden, så du allerede kan gå online den dag, du flytter ind.
I forhold til levering er det også vigtigt, at du finder ud af, om din internetudbyder kan tilbyde dig de samme vilkår i din nye bolig. For selvom din udbyder kan levere et produkt til dit nye hjem, er det ikke sikkert, hastigheden er, som du er vant til. Har du for eksempel fibernet på din nuværende adresse, er det ikke sikkert, du kan få det samme produkt på din nye, da fibernettet endnu ikke er udbredt til hele landet.
Kontaktinformation på udbyderne
Du kan kontakte de enkelte udbydere med din opsigelse på følgende mail-adresser:
- YouSee: kundeservice@yousee.dk
- 3 Mobil: kundeservice@3.dk
- Bolignet: info@bolignet.dk
- Norlys: energi@norlys.dk
- CBB Mobil: kundeservice@cbb.dk
- DanskNet: kundeservice@dansknet.dk
- EWII: ewii@ewii.dk
- FastSpeed: kundeservice@fastspeed.dk
- Call Me: kundeservice@callme.dk
- KAZOOM: kundeservice@kazoom.dk
- Kviknet: kundeservice@kviknet.dk
- OiSTER: kundeservice@oister.dk
- Stofa: info@stofa.dk
- Telenor: MaxSpeed kundeservice@telenor.dk
- Hiper: kundeservice@hiper.dk
- Telia: bredbaandprivat@telia.dk
- Velkommen: kundeservice@Velkommen.dk
- Waoo: Kontaktformular
- Jetnet: hej@jetnet.dk
Du kan desuden finde hjælp til opsigelse hos en række udbydere her på vores side:
- Telia bredbånd og internet opsigelse
- Boxer bredbånd og internet opsigelse
- Telia bredbånd og internet opsigelse
- Telenor opsigelse af bredbånd/internet
- Waoo opsigelse
- Yousee bredbånd & internet opsigelse
- Stofa bredbånd opsigelse
- Hiper opsigelse
- Kviknet opsigelse
Det skal du skrive, når du opsiger dit internet
Det er klart nemmest at opsige din nuværende udbyder ved at sende en mail til dem. Mailen kan du måske finde i listen ovenfor, og herunder finder du en skabelon, som du kan bruge, når du skriver til din udbyder.
Skabelonen indeholder alle de vigtigste oplysninger du skal medgive, når du sender din opsigelse til din internetudbyder:
Kære –>Din nuværende internetudbyder<–
Med denne mail opsiger jeg pr. dags dato min internet-aftale med jer.
Jeg ønsker desuden ikke at i kontakter mig i forhold til markedsføring eller alternativ til min opsigelse.
Mine kundeoplysninger er som følger:
Navn: –>Dit fulde navne<–
Adresse: –>Din adresse<– (Her er det vigtigt at du indsætter den adresse som internettet du opsiger leveres til)
Postnummer og by: –>Postnummer og by<–
Kunde/Kontonummer: –>Dit kundenummer hos udbyderen<– (Har du ikke dette kan du undlade det, da udbyderen burde kunne identificere dig ud fra dit navn og/eller adresse)
I bedes venligst bekræfte min opsigelse.
mvh.
–>Dit navn<–
Grunde til at opsige sit internet
Markedet for internet er stort, og de mange udbydere kæmper en indædt kamp om kundernes gunst. Det gør, at der er mange selskaber at vælge mellem, og at grundene til at opsige sit internet også kan være mange. Herunder har vi beskrevet de tre hyppigste årsager til, at folk opsiger deres internetabonnementer.
Den første og største grund kommer nok ikke bag på nogen. Internet skal bare virke, og hvis signalet alligevel er det samme, hvorfor så ikke betale mindst muligt? Når danskerne skifter internetudbyder, hænger det derfor oftest sammen med, at de er blevet overbevist af et bedre tilbud hos et konkurrerende selskab. Kan du for eksempel spare en halvtredser om måneden ved at skifte fra selskab A til selskab B, er der mange, som hellere vil bruge en årlig besparelse på 600 kr. til andet end et produkt, der bare skal virke.
At det bare skal virke, er grund nummer to. Internet er noget, du typisk først lægger mærke til, når det ikke virker, og når udfaldene kommer i interval, der giver større frustrationer, end signalet giver glæde, er det måske tid til at se dig om efter andre udbydere på markedet.
Den tredje årsag til at opsige dit abonnement er tilgængelighed. Har du en udbyder, der ikke kan levere eksempelvis fiber til en ny adresse, kan du være nødsaget til at finde en internetleverandør, der kan levere det bedste/hurtigste produkt i din nye bolig. Er du tilfreds med din nuværende udbyder, kan det være, du engang i fremtiden kan skifte tilbage, hvis de får udvidet deres rækkevidde.
Oplever du store problemer og uventede regninger i forbindelse med din opsigelse af internet, kan du altid kontakte Teleankenævnet for hjælp.
2 Kommentarer
Skriv et svar
Flere populære artikler
Nyheder
Fordele og ulemper ved fibernet
I denne guide skal vi se på fordele og ulemper ved fibernet. Læs med og få det fulde overblik, så du ved du skal vælge fibernet... Læs nyhed
2025-02-06Hvad er en fiberboks?
Hvad er en fiberboks og hvad er forskellen på den og en router, få svaret her og bliv også klogere på, hvordan boksen egentlig fungerer... Læs nyhed
2025-01-08Altibox internet anmeldelse 2025
Læs alt om Altibox i denne Altibox internet anmeldelse [year]. Vi kigger f.eks. på priser, alternativer, tilbud, dækning, kundetilfredshed mm.... Læs nyhed
2025-01-03Sådan vælger du den bedste router til fibernet
En router er ikke bare en router, og har du lige købt lynhurtigt fibernet, så er det bare super ærgerligt hvis din router ikke kan følge med og forbindelsen derfor alligevel virker sløv. Vær derfor på forkant når du køber fibernet, og sørge for at vælge den bedste router til fibernet fra start. I denne […]
... Læs nyhed 2024-11-19Fiberdækning i de danske kommuner
I denne store undersøgelse blandt 20.000 adresser i hele Danmark har vi kortlagt fiberdækningen i landets 98 kommuner.... Læs nyhed
2024-10-21Ny fibernetudbyder på vej på det danske marked
Danmark har idag fået en ny fibernetudbyder. Svenske Barnhoff har købt sig ind på fibernettet hos Norlys og kan nu også levere fiber danskerne... Læs nyhed
2024-09-03
Hej.
Opsiger mit bredbånd,internet. fra den 31-1-25…
Fordi boligselskabet hvor jeg bor har meget billigere internet.
Tak.
Mvh Patricia Clara Mathisen.
Hej Patricia,
Det giver god mening. Mange boligselskaber tilbyder priser på internet som de færreste internetudbydere kan hamle op med, så det er bare at få skiftet, hvis du kan få billigere internet et andet sted.
Mvh.